For at et partikelfiltersystem fungerer, skal partiklerne der samles i filteret afbrændes -også kaldet "regenerering". Regenerer filteret ikke, vil partikelfilteret hurtigt lukke til og dermed udsætte motoren for et stort modtryk med div. følger og risiko for bla. motorhavari, højt dieselforbrug, oftere rensninger af filteret mm.
Det er derfor vigtigt at kende bilens kørselsmønster, motortype, last og egenvægt for at kunne vejlede om valg af partikelfiltersystem. Dette er meget individuelle faktorer fra bil til bil og det er langt fra hver gang nok til at kunne fastslå et partikelfiltersystem. Er der tvivl om kørselsmønsteret kan en temperaturlogning af udstødnings-temperaturen med en efterfølgende temperatur-analyse fastslå hvilket system der passer netop til dit køretøj.
Du er altid velkommen til at kontakte os.